onsdag den 24. juni 2015

ROADTRIP af louise juhl dalsgaard

Mit navn vokser i stuen. Ubetonet, som et ur der er gået i stå.
           
*
Åh, at være så fuld af luft og lort, at man ikke synker til bunds, men lige netop flyder ovenpå.
Som en strandvasker efter fire dage på bunden
af sig selv.

*

Jeg har tænkt over træernes beskaffenhed, og på alt det lort, der fylder mere i mit hovede end dem.
Friheden, for eksempel, den simple idiot, der gnaver mellem mine lår, hver gang jeg samler dem.

*


Du siger, at du er bekymret?
Når jeg fortæller dig, at jeg lægger mig i en grøftekant og sender mine drømme ud at blaffe i vejkanten, at de bliver taget op af en fremmed bilist, og at jeg elsker at se mine drømme blive taget op og kørt bort på den måde.
Så er det, at du siger, du er bekymret.

*

(hvad vil du sige med det?)

*

I trafikradio advarer de om kreaturer i nødsporet ved frakørsel 46, Aarhus Nord.

*


Svært beroligende, måske er vi stadig af kød og blod, Next stop Non stop.


*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar