torsdag den 25. juni 2015

DIGTE af sandra cecilie quist lund

jeg har en drøm om ikoner
der er flere øjne end ord
sødmælk
så blødt              

                           hvidt 

og sådan blankt    
i mørket              
                 

e n

b l å  n a t                    

gartnerierne lyser

                       køkkenbordet
æblejuicen
at gulvet er så koldt

ø j n e n e    i                
 k o p p e n

venter                           

eller:  et lams fødsel

jorden                  i farverne
når du har sagt:
p u r p u r

uvidende om        
        
at du rører mig


*





til nelly sachs

alt det jeg ikke ved
og ser er de døde
i en ring

hvor du er

to hænder
der falder sammen
noget af én eller
hinanden
stive knogler

spørger: holder du fast i varmen
går du langsommere
fra fortov til asfalt
jeg tror ikke
de ser den pæl
der holder dig

fluen er tyk
at den overlever
vinteren

hænder
tvinges ind  
i hinanden

så bliv

som manden og
kalven må
du blive
selvom
din seng er blød


*




grønkorn i øjet
en tand

hvad du tror der findes
under huden:
orme, sand og grus

din hud her
min
uhørt
at bære
timer i solen
af samme grundfarve

grus

min læbe den springer

den røde skabning

af samme grundfarve
du må gå


*





lydia eller judith

l y s s ø g e n d e

safran         cyster søster babykys
som havde jeg haft barnet
altid her hvor
det falder

et spædbarns
    fingre

hånden mellem kødet
at vores ben er ål

havfrue med åben mund

snart springer huden

hugger ud

torso: højre hånd rækkes frem

om det er farve eller sand

g r i b e r     f i n g r e

af solens vener

liggende løve

nu rækker du hånden frem

lille siddende hund

i overfladen
aftryk
korn af ægyptisk blå


Ingen kommentarer:

Send en kommentar