hvornår er jeg
ude af den her by
centrum
byskilt
dialekt
skoven er et fravær af banker
dagen begynder
et glas vand fra brønden
et hold i ryggen
rundt om bålet
fastholder jeg morgenen
i en g-akkord
jeg tænder et bål i solen
for at holde myg væk
og bjørne
det er skyet
gråt
jeg vågner
sprøjter vand i hovedet
børster tænder
brygger kaffe
vasker op
går udenfor
træder i en vandpyt
fuglene, svalerne
på række
på en ledning
der fører elektricitet gennem
skoven
ned til søen
ind i min søvn
der samler sig i øjenkrogene
hver morgen
er en gentagelse af noget som ikke
er sket
himlen står højt på himlen
den her skov
fører ud til motorvejsnettet
der strækker sig
som en tankerække
ned gennem Sverige
hvor nat bliver til morgen
pakker jeg bilen
gør dagene op:
ti timers søvn
tre nætter
et blodsprængt øje
det man siger er rigtigt siger
drengen i bussen
det er morgen
en blind mand stirrer på mig på
Park Allé
kan han det, kan han tillade sig
det
en nat, foran McDonalds
kaster vi sten efter politiet
for at markere en afstand
vi er en del af jer selv
selvom I bruger loven
til at bryde loven
dagene lugter af lim
der er et vejr efter uvejret
skoven bliver tyndere, bliver til
træer
jeg kører ud over bygrænsen
ind over en ny
derhjemme danser mine venner på det
yderste af brokvartererne
der står en radiator i haven
og en måge i stuen
øen er mere en ø pga. vandet
omkring den end jorden den består af
en færge balancerer på horisonten
det regner i skovene
jeg sætter mig ned som en modvægt
til fuglene
lad os vandre
i det her kvarter
ryster jeg
eller nogen ryster
en plasticpose
og en fugleflok letter
som om det hang sammen
lukker baren
morgenen ude
jeg ser så alvorlig ud
som muligt
det er muligt
at bære tvivlen i et smil
solen hænger ud
over alle kanter
synes du ikke
det var smukt
da du tændte en smøg
på komfuret
og vi gik
hånd i hånd
omkring midnat
var det skyet
kom bare forbi
jeg har revet havet sammen
i bunker af støj
der sidder en hund i bilen
og bider i rattet
floden er oprørt
inde i fjernsynet
det er mandag, oliemøllen lugter igen
en politiker i radioen fortæller
at attentatet i nat
var et forsøg på færre attentater
mine tømmermænd er også et forsøg på færre
tømmermænd
jeg er naiv, jeg ved det godt
det var stofferne der undersøgte mig
jeg er tør i munden, jeg har ondt i kæben
helt ærligt: jeg ved ikke hvad der
kom først
krig eller forestillingen om krig
forsvarede vi os før vi blev
angrebet
det er destruktivt at vi er enige om
hvad der er normalt
normer er det mest ubegrundede jeg stoler på
illusionen er ingen illusion, den
findes
jeg gør det samme som de andre
det er der ingen af de andre der
gør
jeg hader de andres had
hvor dumme tror de jeg er
eller ved de jeg er
det lugter af
mynte i Nørregade
en håndværker med
en iskold cola
jeg går ind i en
forretning
hamrer hovedet
mod dørkarmen
og ekspedienten siger pas på hovedet
og ekspedienten siger pas på hovedet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar